mandag den 31. marts 2008

Se mit nye Scraprum



Så blev det færdigt.
Nu skal jeg rigtig igang igen. Det har været lidt svært at få lavet noget mens hele omflytningen stod på.
Men takket være en dejlig mand, der heldigvis har hænderne skruet rigtigt på, har jeg nu fået mit slaraffenland.
Jeg har eftermiddagssol og udsigt til vejen, så jeg kan følge med i, hvad der sker.
Jeg har allerede fået lavet nogle nye ATC-kort som kommer på i morgen.

lørdag den 29. marts 2008

Vi flytter rundt





Ja vi er igang med en større rokering. Nu får jeg mit helt eget Scraprum. Her bliver plads til alt mit scrap samt min PC.

Men det er svært at "nøjes" med at samle det hele i et enkelt rum når man har haft hylder og borde i 3 rum. Men efterhånden kan jeg se at det bliver ret lækkert. Jeg mangler lige at få de sidste kasser tømt så skal jeg nok vise hvordan det hele kom til at se ud. I mellemtiden kommer her nogle billeder fra mit scraprum og det nye rum inden vi startede.

mandag den 24. marts 2008

Påskefrokost


Her har vi overstået den årlige påskefrokost og alt er ved at ligne sig selv igen.

Vi fik fyldt maverne med al den dejlige mad som hver især havde medbragt. På billedet vises Helles lækre og forfriskende rødbedesalat.

Som traditionen byder var vi også ude og gå en lille tur, der dog blev forkortet da det var så koldt. De store drenge og mænderne blev dog hjemme denne gang. Men tilbage igen var der dejlig ostebord. Alle ungerne hyggede sig og det er dejligt at de efterhånden er så store, at de næsten helt klarer sig selv.

lørdag den 22. marts 2008

Påskeferie






Endnu en ferie men denne gang herhjemme sammen med vores yngste barnebarn som vi har taget os kærligt af mens forældrene var en lille smut i London.
Vi har hygget os med Klatkager. Det var en stor succes. Bagefter måtte vi ud og gå en tur i snevejret. Det endte med en fornøjelig sneboldkamp med "Besfar" .









Der blev ikke "tid" til Scrap men til gengæld fik jeg strikke mit sjal/halstørklæde færdigt. Det bliver dejligt at have det om halsen i de kommende dage.


Det er et mønster som jeg har hentet på en anden Blog

http://www.hverkenfuglellerfisk.dk/. Det er en dejlig blog med masser af skønt strik.







Den lille "dame" er rejst hjem igen og der er lavet Leverpostej til vore påskefrokost i morgen hvor hele vores store familie samles. Det bliver bare en af de dejlige dage med masser af hygge, dejlig mad og snak.



mandag den 17. marts 2008

Vinterferie


Så er den lille ferie slut; desværre.



Afsted torsdag morgen i regnvejr men heldigvis retur i dejligt solskin. Vi har nydt samværet og de fælles udfoldelser, selvom det ikke blev til noget med ski.




Til gengæld har der været andre fornøjelser, dejlige gåture, pandekagehygge, shopping i nærmeste større by, masser af skøn natur hvor alt det grønne skar i øjnene.

Tilbag i Danmark med dejlig sol der kalder på mig så nu skal jeg i haven og klippe mine roser så jeg kan få nogle dejlige buske senere på sommeren.

tirsdag den 4. marts 2008

ATC


Mit Første ATC kort


Det første kort jeg har byttet mig til

ATC = Artist Trading Card

Et lille kort som er håndlavet. Det kan være lavet med stempler, akvarelmaling eller med tekstil.
Kortet er pyntet efter alle kunstens regler - eller ikke. Det er op til den enkelte. Her kan man virkelig få brugt alt sit pynt og alle resterne fra andre scrap-projekter. Det er også sådan at man kan afprøve nye teknikker eller farver med et stempel og så pynte det videre til et ATC.

Målene er meget vigtigte
MÅL: 2½ x 3½ inch. Eller 63 x 89 mm. Det er de mål, de oprindelige gamle ”Baseball Trading Cards” havde. Det er de samme mål som nutidens Pokemon kort har.

Kortene kan kun byttes. 1 for 1.

Når kortet er lavet, er der også en bagside, der bør indeholde:
Titel : Det navn som evt. siger noget om kortet
Dato : Den dag kortet er fremstillet. og
Nr.: Fortløbende nr. hvis man kun laver 1 kort af hver. Eller serienr. f.eks. hvis man laver 4 kort med nogenlunde ens Baggrund, stempler eller materiale så giver man dem nr. 1-4, 2-4, 3-4, 4-4
Navn : Kunstners navn
Mail adresse :Kunstners mailadresse.

Når man ikke lige bytter opbevares kortene evt. i Pokemon-lommer. De fås i en velassorteret bog- og papirhandel.
Kortene kan være enkelte, folede eller i lomme se herpå disse 2 sider.

www.cedarseed.com/air/atc.html
www.art-e-zine.co.uk/atcnov03.html

Der findes mange andre sider prøv selv at finde frem til dem. Her er der også sider hvor der byttes. Men efter min mening synes jeg det er sjovest at være personligt til stede når der byttes.
Det kan evt. ske ved forskellige Events, at der forud, over nettet er aftalt at mødes et bestemt sted kl.? og så er det bare om at komme i gang med at bytte løs. Så se at komme i gang. Det er ærgerligt ikke at have kort nok at bytte med. Der findes altid mange kort man gerne vil have fingre i.

Hvis nogen ønsker at købe eller sælge kort hedder det
ACEOs: Artist Cards, Editions and Originals.