lørdag den 31. maj 2008

Tøserunden.


Mine 2 friske piger kørte Tøserunden i dag. De startede i morges herfra kl. 7.10.
Vi var ude med sodavandsis på et ekstra Pitstop. De kørte i en gruppe der kaldte sig "Les Filet du Borup. "Det var et helt forrygende vejr at køre i. Om lidt er de tilbage sikkert godt trætte men også glade. Jeg synes det er godt gået.

Make and Take.

Sidste weekend var det demonstration af den nye "spiralryg"-maskine også kaldet en "Zutter" Til det havde jeg pyntet et lille minialbum så man kunne se hvordan det kunne komme til at se ud. Alle der kom forbi Shoppen fik lov at lave et lille album til at pynte hjemme. her er mit forslag til hvordan det kunne komme til at se ud.




torsdag den 29. maj 2008

Det var den fødselsdag.


Så er maj næsten overstået og nu kan vi godt sige at det er sommer. Der er plantet ud i haven alle de små planter der blev drevet frem i drivhuset.

Her står der nu tomater, agurk, peber og en chilli. Christian har travlt med at lave et automatisk vandingssystm, men det driller vist lidt i øjeblikket. Jeg mangler kun at plante nogle Hængelobelia i mine krukker, så de kan stå og pynte på terrassen og trappen hele sommeren.
Bonderoserne er sprunget ud så nu venter jeg spændt på mine Pæoner.
De store Alium der står lidt udsat af vind og vejr har klaret sig strålende selvom der har stormet en ½"Pelikan" i flere dage nu.

mandag den 26. maj 2008

Mere fødselsdag

Helle kom forbi med denne smukke buket hvide Roser og Fresier for at sige tillykke, og senere på dage ringede et bud på med denne smukke buket. Det viste sig, at den var fra Charlotte og familie.

26. maj 2008


Se hvad der lå på min plads i morges da jeg stod op. Invitation til at spise ude og en tur i Biffen for at se den nye Indiana Jones film. Christian havde også varet ude kl. 6.00 for at plukke en lille buket. Det plejer at være hvide syrener men dem var der ikke nogen af i år, og naboens blev så kraftigt beskåret sidste år at de ikke mere er i "nåhøjde"


Jeg er så heldig, at jeg deler fødselsdag med kronprins Frederik og har gjort i 40 år. Når vejret ikke lige passer, er det i hvert tilfælde ikke min skyld. Denne dag ligeså. Heldigvis er det dejligt for vores haver at der endelig kom regn. Så kan jeg med god samvittighed hygge mig i mitscrapværelse hele dagen.

søndag den 25. maj 2008

Sådan kom min kortæske til at se ud



Sådan endte den med at se ud.
Jeg havde glemt at tage billeder, inden jeg afleverede æsken inde i shoppen, så jeg huskede det, da jeg var forbi i scrapshoppen lørdag for at hjælpe Rikke med at demonstrere den nye Zutter. Det var hyggeligt at hilse på en hel masse glade mennesker, der kom forbi og fik lavet et lille minialbum. Billeder af minialbum kommer en anden dag.


fredag den 23. maj 2008

Emiles halstørklæde



Så blev jeg endelig færdig med halstørklædet, som jeg har lovet at strikke til Emilie.

Det skulle helst være rosa med et par hvide blomster. Det er dejligt at være på forkant, og det er vi vist i dette tilfælde, så nu er det klar til det bliver vinter igen.

mandag den 19. maj 2008

Fødselsdagskalender

Januar med frost og sne

Februar: Fastelavn samt længslen efter forår og blomster i haven.

For mig er Marts altid en regnvejrsmåned men også påske og spirende forår.

Endelig april med blomstrende Kirsebærtræer og gang i frøposerne. Drømme om alt det der skal blomstre senere på sommeren. Det er også i april der er konfirmationer.

Symbolet på Maj


Desværre har vi ikke selv Syrener i haven men heldigvis vidste jeg et sted. Stine havde givet mig lov at komme forbi og snuppe et par billeder i hendes have. Så nu skal jeg igang med at lave siden til Maj i min kalender.

onsdag den 14. maj 2008

13 billeder den 13. maj 08

Min morgen starter med, at jeg lige kigger ind i mit scraprum og tænder for min PC. Derefter laver jeg min morgenmad.
Så er det tid til at tjekke de små planter vores drivhus, for at se om der er noget der skal vandes. Dette er mine små salatplanter. I godt vejr tager jeg en Mælkebøtte-runde og nyder hele vores have. Her et Kig ud over markerne.
Min Duftgeranium, der har stået i bagenden af garagen hele vinteren, er allerede igang med at blomstre.
Så er det tid til frokost, her kafrtoffel med purløg fra haven.
Hver mandag kl. 15. går jeg en tur på 1 time med en af vores gode venner. Det var flyttet til tirsdag p.gr. af Pinsen.
Her er de flyveklare mælkebøtter. De er facinerende - godt at de ikke står i min have.
Vi går en runde, ad en sti der fører os forbi dette syn. Køer på marken der lunter afsted hjemad. Det er = SOMMER i Danmark.
Hjemme igen fik jeg lavet dette kort. Det er normalt ikke et jeg ville vise frem. Det tog mig lang tid at lave. Der var mange overvejelser.
Tidtil aftensmad og imens kartoflerne kogte fik jeg tid til at lave en lille tomatsalat. Solen er ved at gå ned og lyser i en "Judas Sølvpenge " der senere på sommeren forvandles til de smukkeste sølvhvide frøstande.
Vores opvaskemaskine er i udu for tiden, så Christian tog opvasken denne aften, inden det var tid til hygge i sofaen med benene oppe og et strikketøj.
Det var mine 13 foto fra den 13. maj.

mandag den 12. maj 2008

Mors dag




Se lige her hvad der kom med bud i går. Der var også et yndigt kort med. Dejligt med sådan en dag. Nu står den og pynter på vores spisebord.

fredag den 9. maj 2008

Månedspakken for maj


Jeg fik rigtig brug for indholdet af månedspakken for maj da jeg ville scrappe dette billede. Det er vores 2 yngste børnebørn Maria Laura og Nikolaj der hygger sig meget i hinandens selskab. Billedet er fra vores kvartalsfest der denne gang blev holdt hos Helle. Bag ved det store billede er der en tag med journaling.

onsdag den 7. maj 2008

Monet's Have




Den berømte sø hvor Monet malede Åkandebillederne. Desværre var Åkanderne ikke sprunget ud men det var til gendgæld en masse andre træer og så den smukke Blåregn.
Det var fantastisk at der var så mange mennesker på området og så kunne man alligevel gå helt for sig selv og nyde det. Det var en oplevelse for livet.
Nu står så bare tilbag at besøge haven på andre årstider. For det var tydeligt at det venter mange smukke syn endnu.

tirsdag den 6. maj 2008

På vej Til Giverny


Der var mange huse og haver med en sådan smuk Blåregn. Her fra Vernon.

Her Boede vi i en lille hytte. Det var koldt om natten men ellers dejligt og meget smukt.