mandag den 25. februar 2008

Patchwork - Blokbytte.

Som jeg tidligere har omtalt var det i 2002 jeg deltog i en amerikansk swap. Det gik ud på at jeg sendte ca 215 færdigsyede blokke til en dame i USA. Hun sørgede for, sammen med nogle hjælpere, at bytte alle de blokke der var ankommet, og så fik jeg efter ca. en måned de 215 forskellige blokke retur. Jeg var meget spændt på at modtage min pakke. Jeg kunne jo følge med på internettet hvordan det hele var forløbet.
Det var meget forskellige blokke jeg fik. De fleste var fra USA mend er var også fra: Brasilien, Canada, Alaska, og Europa.
Det var utroligt spændende at sidde med alle de forskellige små blokke og tænke på at en person et andet sted i verden havde siddet på samme tid som mig og syet.
Her viser jeg et nærbillede af nogle af blokkene. Den færdige quilt blev udstillet på træf ved Dansk Patchwork Forenings Træf det følgende efterår.


søndag den 24. februar 2008

Nyt "hoved"

Så fik jeg lavet en fin ny overskrift her til bloggen.
Det kan god være jeg laver den om på et tidspunkt, ... nu må vi se
Jeg har forsøgt at give et indtryk af mig selv. De forskellige elementer hentyder til en af mine interesser. Overordnet selvfølgelig Scrap og kortmen også blomster, akvarelmaling, bamser, patchvork, syning m.m. Kaffekoppen er der, fordi jeg helst drikker kaffe hele dagen, Ha Ha...

fredag den 22. februar 2008

For præcis 1 år siden

For præcis 1 år siden så der sådan ud her på vores adresse. Det har set noget anderledes ud hver gang jeg kiggede ud af vinduet i dag. På samme tid sidste år sad jeg i New Zealand hvor solen skinnede og vi var ude og bade. Jeg kan godt stadig savne det.


Hygge på en torsdag


Så blev jeg endelig færdig med dette LO. Det har været længe undervejs. Jeg var ikke helt tilfredsmed farverne. Det var for laksefarvet. Det fik jeg ændret ved at sætte det prikkede papir ind. Billedet er et af de sjældne hvor jer er omgivet af alle 4 piger samt min mor. Det er taget ved Susannes 30 års fødselsdag som hun holdt i Roskilde i 1994.

ATC- kort en ny dille.
Jeg er ikke helt med på alle regler, men nu er jeg da kommet igang. Jeg fik lavet disse kort i går. Jeg synes det lyder spændende at kunen bytte med andre og se hvad der kommer ud af det.


Tidligere har jeg byttet Patchwork-blokke og det kom der et slumretæppe ud af. Jeg må se om jeg kan finde et billede af det senere.
Posted by Picasa

onsdag den 20. februar 2008

Maskinbroderi

Efter en trist og mørk dag var det dejligt at komme på kursus og lege med sølv- guld folie, sølvpapir fra slik og marcipanbrød og forskellige slag tråd. Det var spændende at prøve nogle nye teknikke og få et par aha-oplevelser. Tak til Lis Wederberg og Symaskineshoppen der stod for kurset.
Her ses mine udfoldelser. Det blev ikke til så meget men jeg lærte en masse.





mandag den 18. februar 2008

Se her

Hjemme igen efter en rigtig dejlig Scrappedag med masser af Tøzesnak og hygge.

Så se lige her hvad jeg fik lavet. Det er et meget gammelt foto (mig i midten) taget en juleaften for længe, længe siden. Det var dengang jeg underviste i porcelænsmaling. Det ses i baggrunden.

Det stribede papir jeg har brugt er fra Signe Nagly og det rosa er hjembragt fra New Zealand. Overskriften er Vixen. De sorte og hvide blomster er tegnet efter en skabelon og siden håndklippet.



søndag den 17. februar 2008

Parat, til start, her kommer jeg.

Så er alt klart. Jeg har pakket alt mit Scrappegrej samt Kagen, der står øverst i kurven.

Så nu glæder jeg mig til en rigtig dejlig og hyggelig scrappedag. Vejret er kedeligt og gråt, præcis som det skal være, når man skal scrappe.





lørdag den 16. februar 2008

Startskud på en dejlig weekend

Hvad er mere dejligt end at starte weekenden med en favnfuld tulipaner. Jeg elsker tulipaner på denne årstid.....og så lige så mange at de kan fylde min Alto-vase.
Nu står de knasende sprøde og pynter op i det dejlige solskin.
Jeg har travlt idag for om lidt skal jeg igang med at bage en lækker Citronkage,som jeg skal have med til Tøze-scrap i morgen, og jeg skal gøre klar til at færdiggøre et Guldbryllupsjprojekt jeg er igang med.







torsdag den 14. februar 2008

I dag den 14. februar

Tænk at det har været sådan en dejlig solskinsdag. Jeg var lige en smut i haven igen og fandt disse.





Jeg er ved at være klar til en tur i byen. Jeg er inviteret på en Romantisk middag med efterfølgende biograftur. Vi skal se "Drageløberen" som jeg er ved at læse.

Med hjælp fra Pia


Her kommer billedet som jeg prøvede at lægge ind forleden dag.


søndag den 10. februar 2008

Jeg er ikke den store ørn til dagbogsskrivning. Men jeg har mange projekter jeg ønsker at dele så det er vel bare om at komme igang.

Udenfor skinner solen og Erantis og Vintergæk står smukt og hilser velkommen. Jeg har også længe nydt godt af de smukke hvide juleroser som har stået siden midt i januar.