Så blev den færdig. Jeg har været igang mere eller mindre siden efteråret. Det startede med at Charlotte viste mig en cardigan hun havde fra Italien. Det skulle være noget helt specielt garn. Cashmere fra et særligt firma.
Hun mente den var lige til at trævle op og så strikke en ny. Hun havde ideen, jeg skulle bare igang. Efter mange overvejelser (flere tusinde kroners trøje) sådan bare at trevle op. Hvad nu hvis det overhovedet ikke var til at strikke i.
Nå men hun er god til overtalelser, og det endte med at jeg i første omgang tog den med hjem og .....
Ja der var meget arbejde forbundet med sådan et projekt. Indtil flere strikkeprøver og så at finde en model som lignede det billede, hun havde en forestilling om...
Billedet er fra 8. 12-07Her er garnet trevlet op, vundet i nøgler, der er skyllet i eddikevand og på vej til at blive strukket ud ved hjælp af en gammel taburet.
Jeg har lægt det af min mor, der under krigen gjorde det samme, dengang man ikke kunne få strikkegarn.
Mærket der sad i den oprindelige cardigan.
Detalje af raglan og hals.
3 kommentarer:
Nej hvor er du altså dygtig og ihærdig, det blev der en helt ny flot trøje ud af og sikke et arbejde, super flot
hej mor. hvor er den blevet flot.
knus sus
JEG ER MISUNDELIG... VILLE ØNSKE JEG KUNNE GØRE DIG EFTER!
Send en kommentar