søndag den 28. september 2008

Et lille kort

Det er ikke blevet til så meget i denne uge men et enkelt kort har jeg da fået lavet. Jeg skulle lige prøve min nye kantpunch som jeg fik købt i går på messen i Roskilde.

torsdag den 18. september 2008

Jeg har også lavet kort.



Et lille kort der lå og kaldte på at blive lavet. Inspiration er hentet her http://www.danielleflanders.blogspot.com/

Nyt patchworkprojekt der skal være færdigt




Så fik jeg lagt dette patchworktæppe på baggrund, og vat, så det kan blive færdigt. Det startede oprindeligt i 2005 med at jeg fik skåret alt stof op på et kursus. Da jeg skulle til at sy det var det som op alle spidserne forsvandt. Det var noget utroligt lækkert stof men umuligt at sy i.
Jeg havde oprindelig tænkt at det skulle være til mit barnebarns konfirmation og der var ikke så lang tid. Så jeg måtte ud og finde noget andet stof og igang med at skære igen. Dette blev færdigt og godt modtaget. men.............
Det andet skulle jo ikke bare kasseres så det har været et langt og sejt projekt at nå så langt med. Men jeg er selv godt tilfreds med resultatet. Nu skal det med på vores udstilling, så jeg skynder mig med at få det quiltet færdigt.
2 gamle sager der har ligget i lang tid er ved vejs ende -
Det føles dejligt.

lørdag den 13. september 2008

Ferie på Kefalonia

Her kommer et lille udpluk fra ferien. Så kan i selv se hvor dejligt der var.





Min jo-jo quilt

Jeg er nu tilbage efter en dejlig uge på den græske ø Kefalonia. Puh ha det var næsten for varmt for mig. Det var en dejlig ø med meget at se. Dejlig badestrand og ingen problemer for mig med
at komme i vandet. Så hjemme igen er temperaturen da så man kan lave noget.




Her ligger stoffet skåret i strimler til at lave den afsluttende kant på min Røde JOJO Quilt. Jeg begyndte på den i efteråret inden jeg skulle til New Zealand i 2006. Jeg fik lavet en hel del blokke derovre. Det var nemt at rejse rundt med og hyggeligt at sidde med om aftenen.
Men nu er det ved slutningen og quilten skulle gerne være færdig til udstilling i efteråret i Roskilde. Jeg tror jeg når det.

mandag den 1. september 2008

Tivolitur




Så har Line med familie været en smut hjemme i Danmark. De nåede en Tivolitur som Ellie meget gerne ville have scrappet så hun kunne få Lo'erne med hjem. Det så sådan ud undervejs. Der blev tilføjet nogle blomster, brads, tags m.m. Men det fik jeg ikke taget billeder af.

Jeg har brugt noget af det første papir jeg fik fingre i dengang for længe siden da jeg lige var begyndt at scrappe. Desuden har jeg brugt mit nye "Chokolate"alfabet fra QK, som jeg er så heldig at eje.

torsdag den 21. august 2008

Lupiner i NZ

De 2 sidste uger har jeg brugt på at lave nogle LO'er fra New Zealand. Her fra Lake Tekapo som var det første sted vi kom til. Vi tilbragte 2 dage her. Hele vejen dertil havde Line snakket om at der skulle være fyldt med Lupiner. Og ja Lupiner ved vi da nok hvordan ser ud men det syn der mødte os var fantastisk. Bjerge, den mest blå sø man kunne tænke sig, og så alle de smukke farver.




lørdag den 9. august 2008

1 side mere fra Singapore

Vores sidste aften i Sinagpore havde vi besluttet at spise på vores dejlige hotel. Det var rigtig lækkert. Der var en helt fantastisk dessertbuffet som Christian havde lavet plads til at skulle smage. Det var 5. december 2006.

torsdag den 7. august 2008

Ægte blomster eller ægte ukrudt.

Her hos os er vi ganske uenige om denne blomst. Jeg synes den er sød, og så har den yndig sart rosa farve. Desværre har den det med at dukke op alle andre steder, en den skal, men den er ikke så svær at rydde af vejen. Dog...... herren her i huset har set sig gal på den, så hver gang han går forbi et nyt skud, bliver det trukket op og fjernet. Men selv efter mange års forsøg på at udrydde den, kommer den stadig op hvert år, så jeg kan stadig gå en runde og glæde mig over den. Vi ved ikke hvor den kommer fra, men jeg tror den er kommet ind via nogle pæoner, som vi købte på en planteskole for snart 20 år siden. Så man må sige at planten er sejlivet på trods af de barske forhold..

En anden plante som jeg glæder mig over i denne tid er en Edderkoppeblomst.

Den blev sået i foråret hvor vi var oppe hos Camilla Plum på et forårskursus, som hed noget med urter og spiselige sommerblomster. Vi såede salater og spiselige sommerblomster og fik alt hvad vi havde sået med hjem.
Mine små potter kom hjem i drivhuset til videre pleje. Jeg har så siden fulgt de små spæde spirer frem til idag hvor de står helt fantastiske og blomstrer i yndige rosa og lilla farver. Nu må jeg huske at tage frø når den tid kommer så jeg kan få dem igen næste år.

søndag den 3. august 2008

August kalender


Nu er vi jo kommet ind i august. Den måned hvor vi har flest fødselsdage. 5 ialt. Så derfor blev det med lagkage og 2 fødselsdagsbørn. Lagkagen under tallene er selvkomponeret med forskellige QK dele.

mandag den 28. juli 2008

Flere LO.er

Weekenden over har jeg fået lavet lidt flere LO'er til vores album. Det er dejligt at vi har så mange billeder at tage af. Det føles ligesom, at være gået igang med en roman så stor, at den næsten ikke kan åbnes. Det er en dejlig fornemmelse.



Christian var afsted med tips-Klubben. De skulle til Møen til deres årlige komsammen. Jeg var med Helle nede og se "Tidens Stauder" en meget dejlig planteskole i Rønnede. Derefter tog vi en smut til Isabellas inden vi tog hjem. Vejret var jo helt fantastisk og det var næsten for varm til at tage nogen steder.

I går søndag var jeg for sidste gang inde hos Rikke i Sscrapshop. Der var næsten ikke mere tilbage, og det var et sørgeligt syn men dejligt for Rikke. Så er der ikke så meget at pakke ned i dag.

En hel epoke er slut.

fredag den 25. juli 2008

Album fra New Zealand

Så har jeg endelig fået taget fat på at lave vores album fra vores tur til New Zealand. Vi fløj jo fra Danmark en kold decemberdag i 2006. Så det er efterhånden noget siden. Men jeg har haft brug for at få det hele lidt på afstand for at kunne overskue sådan en stor tur. Så her er fra vores "Take Off" mod Singapore hvor vi skulle være 3 dage.
I Singapore besøgte vi bl. a. den fantastiske botaniske have med en speciel afdeling for Orkideer.
Jeg synes der er rigtig svært at lave LO, for der er så mange billeder som skal med. Men det bliver nok lettere henad vejen. Vi har lidt over 1000 billeder at tage af.

torsdag den 24. juli 2008

Færdig strik

Så blev halstørklædet til Charlotte færdigt. Jeg fik brugt alt garnet. Det er blevet rigtig lækkert.



søndag den 20. juli 2008

Dobbelt chokoladekage.

Her kommer bageopskrigten på opfordring fra Charlie.
Det hele tilberedes i en gryde. Chokoladen smeltes langsomt og ellers som følger:

Dobbelt chokolade kage

I en gryde blandes:
100 g chokolade sammen med
100g smør og
lidt sirup el. flydende honning
Deri sigtes
100 g mel + 1 tsk. bagepulver ned i gryden
150 g. flormelis og
25 g kakao sammen gennem en sigte
2 hele æg røres sammen og kommes i
let hakket hvid chokolade vendes i til sidst sammen med lidt vanilje.

Det hele bages i en lille flad form i 25 min ved 180 grader.

Lille kort og Æbleskiver

Jeg havde lavet dette lille kort til Rikke nu da hun siger farvel. Jeg glæder mig dog over at vi stadig ses til en gang scrap ind imellem. Den Lyseblå sløjfe trækker et lille kort ud med en hilsen. Ideen er hentet på Hero art.

Senere samme dag ringede Helle og spurgte mig om jeg ville med dem på Malerklemmen. (Det er det lokale" hæng ud sted")


vi var 6 så der blev bestildt 18 æbleskiver og det tog ikke ret lang tid før de var forsvundet. Hvad er bedre på sådan en regnfuld "sommerferielørdag" end en gang varm kakao, the eller kaffe og så disse lækre Æbleskiver.

Award

Mette har givet mig en Award,Tusinde tak, jeg er meget beæret.


The rules for this award:


1. The winner can put the logo on her blog.


2. Link the person you received your award from.


3. Nominate at least 7 other blogs.


4. Put links of those blogs on yours.


5. Leave a message on the blogs of the girls you've nominated.
Det er svært at finde nogen som endnu ikke har modtaget denne Award men jeg giver awarden videre til disse piger der alle har nogle dejlige inspirerende og lærerige sider.
http://www.anjasscrapside.blogspot.com/
http://kobez.blogspot.com/
http://www.lonesscrapbooking.blogspot.com/
http://chezcecilie.blogspot.com/
http://www.stinebyager.eu/

fredag den 18. juli 2008

Dobbelt chokoladekage.


Sådan en regnvejrsdag trænger man til noget trøstende. Jeg så denne kage på BBC madprogram og skyndte mig at skrive ned. Alle ingredienserne blandes i en gryde hvorefter den hældes i en form og bages i 25 min. Udover bagetiden tog det kun 10 min. Det er ikke sidste gang den ryger i ovnen her hos mig.
Det er en rigtig lækker Brownie af den syndige slags. Den skal serveres i aften.

Toppen af træet

Mandag var Christian i toppen af vores kirsebærtræ hvor han skar det medste af toppen af. Det var efterhånden blevet for højt og så kunne vi samtidig få fingre i bærrerne helt i toppen.



Der var godt nok mange. Naboens børn er meget glade for kirsebær og de har været søde til at hjælpe os af med en hel del.

mandag den 14. juli 2008

13. juli her hos mig..

Her hos os er vi i gang med at ordne vores "solgård". Det er sådan en forsænket terrasse. Fliserne hælder ind imod huset, så derfor skal de lægges om. Samtidig kan de blive vendt, så der kommer en pænere side opad. Det er et stort arbejde for hver flise( sten) skal op, renses, flyttes og stables. Men Christian vil lave det hele selv, så det er hans sommerprojekt. Fliserne fortsætter hele vejen rundt om huset, så næste gang det bliver den 13. skal jeg vise hvordan det hele skrider frem.
Det hele startede i sidste uge hvor det blev renset i yderkanterne.



Jeg fik ordnet og klippet i mine roser, og selvfølgelig måtte jeg have nogle af dem med ind.
Bagefter fik jeg lavet 3 ATC-kort.
Vores høstanemoner er allerede i fuldt flor. Det ser flot ud med et helt blomsterhav lige uden for døren.
I en lille oprydning fald jeg over dette flotte brodergarn. Det kan godt bruges til nogle LO til tags m.m.
tid til lidt aftensmad og selvfølgelig kirsebær til dessert.
Jeg fik først startet med at tage billeder kl. 2. så det blev ikke helt til 13 billeder.
Men det var min dag.